Praktisk information inden fotograferingsdagen
For at fotograferingen kan forløbe så roligt og effektivt som muligt, har vi samlet nogle få praktiske punkter, som både personale og forældre må være opmærksomme på.
Fotograferingen forløber nemmest for alle, hvis I læser de praktiske oplysninger igennem.
Læs praktiske oplysninger (PDF)
Læs betingelser for fotografering (PDF)
På fotograferingsdagen
Børnene fotograferes altid udendørs, medmindre andet er aftalt. Det giver de mest naturlige billeder og kræver mindst muligt af personalet.
Institutionen skal ikke sætte særlige aktiviteter i gang — børnene skal bare være ude, som de plejer.
Ansigt, tøj og praktiske detaljer
For at billederne bliver så gode som muligt, anbefaler vi:
- at børnenes næser er pudset inden fotografering
- at madrester tørres væk fra mund og ansigt efter spisning
- at hagesmække fjernes under fotograferingen
- at børnene som udgangspunkt fotograferes uden huer og hatte
- at der er papir, vådservietter eller lignende tilgængeligt på legepladsen
Hvis et barn har særlige behov, eller hvis fx kasket/hue er en naturlig del af barnets udtryk, er det selvfølgelig helt i orden.
Udklædning, ansigtsmaling og midlertidige tatoveringer
Vi anbefaler, at både forældre og personale undgår at iklæde børnene udklædningstøj, give dem ansigtsmaling eller midlertidige/legemotiverede tatoveringer i ansigtet.
Det giver de bedste og mest tidløse billeder.
Personalets rolle
Fotograferingen er tilrettelagt, så personalet skal involveres så lidt som muligt. Vi klarer selve fotograferingen og kontakten med børnene.
Personalet skal primært hjælpe med, at børnene er ude i det aftalte tidsrum, og eventuelt hjælpe med at tørre næser eller ansigter, hvis der er behov for det.
Hvis det passer ind i hverdagen, kan det være en klar fordel at lade børnene komme ud stuevis. Det letter fotoopgaven betydeligt.
Sygdom og fravær
Der tilbydes som udgangspunkt ikke omfotografering eller ekstra fotograferingsdag ved sygdom eller fravær.
Gruppebilleder og personalebilleder
Institutionen modtager et gratis eksemplar af gruppebilledet. Der kan tages personalebilleder, hvis det aftales på forhånd.