Når børnene bare får lov til at være børn
Der er noget ret fint ved en almindelig formiddag i en børnehave. Nogle børn bygger noget, andre løber efter hinanden, nogen sidder helt optaget af en lille ting i sandet, og et par stykker har gang i en leg, som kun giver mening for dem selv.
Det er den slags øjeblikke, vi fotograferer. Ikke nødvendigvis det perfekt opstillede smil, men det udtryk der opstår, når barnet er trygt, nysgerrigt og i gang med sin egen hverdag. Derfor fotograferer vi helst ude på legepladsen, hvor børnene allerede kender rammerne.
Vi besøger også daginstitutioner i Christiansfeld og nærområdet. Besøget er gratis for institutionen, og personalet skal ikke afsætte en masse tid til fotograferingen. Vi arbejder selvkørende og passer os ind i dagens rytme, så børnene kan fortsætte med det, de var i gang med.