Her finder du betingelser for køb af print, digitale filer og andre billedprodukter hos Små Minder.
Betingelserne gælder køb af billeder, print og digitale filer via Små Minder.
Små Minder er en del af Lau Fotografi.
CVR: 33214960
Adresse: Axel Kiers Vej 12, 8270 Højbjerg
Mail: kontakt@småminder.dk
Telefon: +45 81 71 25 00
Fysiske billeder og print kan som udgangspunkt ikke afhentes på vores adresse, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Vi leverer normalt billeder samlet til institutionen med faste intervaller. I nogle tilfælde sendes bestillinger direkte til kundens adresse eller til en pakkeshop nær kunden.
Vi benytter blandt andet DAO, privat omdeling eller GLS afhængigt af ordretype og leveringsform.
Hvis en pakke leveres til pakkeshop og ikke afhentes rettidigt, og pakken derfor returneres til os, kan der opkræves et gebyr på 50 kr. for genforsendelse.
Digitale filer leveres elektronisk. Efter bestilling sendes der en mail med information om download. Filerne leveres normalt i op til 4096 pixels på den lange led, 300 DPI og sRGB.
Downloadlinket udløber efter 7 dage. Hvis du ikke når at downloade dine filer, kan du kontakte os på kontakt@småminder.dk eller telefon 81 71 25 00, så hjælper vi med et nyt link.
Print, fremkaldelser og andre fysiske billedprodukter fremstilles efter kundens valg og specifikation. Da produkterne er personligt tilpassede, bortfalder fortrydelsesretten, når produktionen er sat i gang.
Hvis du opdager en fejl i din bestilling, bør du kontakte os hurtigst muligt. Er produktionen endnu ikke påbegyndt, forsøger vi naturligvis at hjælpe.
Digitale filer leveres elektronisk. Ved køb accepterer kunden, at leveringen kan begynde straks efter betaling, og at fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen er påbegyndt.
Det betyder, at en digital fil som udgangspunkt ikke kan fortrydes, når downloadlinket er leveret eller filen på anden måde er gjort tilgængelig.
Du har 2 års reklamationsret efter købelovens regler. Reklamationsretten gælder fejl og mangler ved det købte produkt.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Kontakt os derfor hurtigst muligt, hvis der er noget galt med din ordre.
Reklamation er ikke berettiget, hvis fejlen skyldes forkert håndtering, skade efter levering eller forhold, som Små Minder ikke er ansvarlig for.
Hvis varen skal sendes retur til vurdering, skal den sendes forsvarligt emballeret efter nærmere aftale med os.
Der kan ikke reklameres til Små Minder over printresultater fra andre udbydere, hvis kunden selv har fået digitale filer fremkaldt eller printet andetsteds.
Der kan betales med de betalingskort og betalingsformer, der fremgår ved checkout. Betalingen håndteres via Stripe.
Da ordrer hos Små Minder ofte består af digitale filer og/eller specialfremstillede billedprodukter, kan betalingen blive hævet ved bestilling.
Små Minder har ikke adgang til dine betalingskortoplysninger. Betalingen foregår via en krypteret betalingsløsning.
Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms, medmindre andet tydeligt fremgår.
Eventuelle rabatter, kampagner eller leveringsvilkår fremgår ved bestilling.
Små Minder forbeholder sig ret til at aflyse eller udskyde en fotografering, hvis det er nødvendigt, eksempelvis ved sygdom, dårligt vejr, lav tilslutning eller manglende praktiske forudsætninger i institutionen.
Vi bestræber os altid på at finde en ny dato, hvis fotograferingen må flyttes.
Fotografering i institutionen forudsætter, at der er indhentet det nødvendige samtykke fra forældre eller værger, før barnet fotograferes.
Forældre får adgang til billederne via et lukket galleri. Billederne kan ses, før der eventuelt købes print eller digitale filer.
Der er ingen købetvang. Forældre vælger selv, om de ønsker at købe billeder.
Når du bestiller hos Små Minder, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre ordren, herunder navn, kontaktoplysninger, leveringsoplysninger og ordreoplysninger.
Oplysninger kan deles med relevante samarbejdspartnere, når det er nødvendigt for at gennemføre ordren, eksempelvis betalingsudbyder, hostingudbyder eller fragtleverandør.
Vi videresælger aldrig dine oplysninger.
Læs mere i vores privatlivspolitik.
Læs mere om fotograferingen, priserne eller kontakt os direkte, hvis du har spørgsmål.